Sukkerprint, kager, how to.. og krims krams

STUDENTERHUE KAGE

STUDENTERHUE KAGE

STUDENTERHUE KAGE

Nu nærmer juni måned sig med hastige skridt, hvilket betyder at studenterne snart springer ud, og vi vil begynde at se glade unge mennesker med fine huer gå rundt i det danske sommerland.
Måske du skal holde studenterfest eller vil glæde en student med en fin kage, så se med her. Vi kommer nemlig med tips og tricks til den søde tand i den kommende studentertid.

 

Vil du gerne gøre noget ekstra ud af studenterkagen, så skulle du måske kaste dig ud i at lave sådan en fin studenterhue kage.

Det er en lagkage der først er overtrukket med hvid fondant. Man kan vælge selv at udrulle sin fondant eller at købe færdig udrullet fondant. Hvis man ikke er så glad for smagen af fondant, kan man i stedet vælge at bruge hvid marcipan.  

Herefter pynter man kagen med fondant i forskellige farver, alt efter hvilken uddannelse studenten har taget. Du kan selv farve hvid fondant med pastafarve i de ønskede farver. Vi anbefaler dog, at du ikke forsøger med at farver hvid fondant med sort pastafarve for at få den sorte farve, da det er rigtig svært at få rigtig sort på den måde. Vi anbefaler derfor i stedet at købe den færdige sorte fondant.

Når man har lavet den farvede stribe rundt og den sorte skygge og rem, skal man have lavet det røde emblem i front. Dette kan se ud på flere måder, men den mest traditionelle er den med korset, som du kan se en how-to video med lige her:

For at lave emblemet og de små runde knapper kan man bruge værktøjet fra dette sæt med kageredskaber.

Vi har brugt denne røde fondant og dette guld pulver til at male emplemet med.

Vi har limet tingene sammen med tyloselim, som vi har lavet med dette tylosepulver. Hvis du klikker på linket, står der hvordan blandingsforholdet er for at lave en tyloselim.

 

Derefter mangler der de små guld eller sølv knapper der skal sidde på siden i slutningen af den sorte rem. Dem har vi også lavet en how-to video til. De kan se ud på flere forskellige måder. Vi viser her hvordan vi laver dem helt enkelt.

 

Det er de små fine og for nogen måske svære ting, der er med til at give kagen det fuldendte look. Her har I vores bud hvordan man nemt kan gøre det.

Rigtig god fornøjelse!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *