Lego Ninjago kage

Lego Ninjago kage

Lav din egen Ninjago kage

 

Vi har været i køkkenet og eksperimenteret med at lave Lego Ninjago kager. Vi har denne gang lavet dem som muffins/ cupcakes, men prøv selv at lege videre med ideen. Lav f.eks. en stor rund Ninjago kage – eller prøv at lave dem som popcakes. Grundopskriften på cupcakene finder du i bunden af indlægget, men du kan også sagtens bruge din egen ynglings opskrift. Og pynt så de fineste kager 🙂

Det er faktisk super nemt at pynte dine egne Ninjago kager, og så er vi sikker på de bliver et sikkert hit til enhver drenge fødselsdag, til klassens time eller til arrangementet i børnehaven.

 

Lego Ninjago kage

 

 

Det skal du bruge

Fondant i forskellige farver (gul, blå, rød)

Udstikkere (rund)

Kniv

Sort spiselig tus

 

 

Sådan gør du

Rul din fondant ud (se evt tips til det her).  Find en udstikker der passer i størrelsen til din cupcake, og pres grønne og røde cirkler ud.

Skær et rektanglet hul med en skrap kniv i toppen af din cirkel. Hullet må gerne være stort, og gå langt ud til siderne – det giver den bedste effekt.

Lav Ninjago muffins

 

Skær et stykke gult fondant, der er lidt større end hullet du netop har lavet i dine cirkler. Læg det gule fondant ind under hullet i cirklen, sådan det bliver Ninjagoens ansigt.

Tegn øjne og bryn med din tus med spiselig sort farve, de må gerne se lidt onde ud. Lav struktur i fondanten, så det ligner tørklædet folder, brug evt et fondant redskabssæt til at hjælpe dig her.

 

Så nemt er det at lave en flot Ninjago kage

Læg Ninjago ansigterne oven på dine muffins.

 

God fornøjelse

 

Lav selv Ninjago muffins med fondant

 

 

 

 

Grundopskrift på muffins/ cupcakes

 

Det skal du bruge

Ca. 15 stk.
  • 100 g smør
  • 1oo g sukker
  • 2 dl mælk
  • 3 æg
  • 250 g mel
  • 2 tsk vanilje
  • 1 tsk bagepulver

 

Det skal du gøre

Smelt først dit smør, og rør det så sammen med sukkeret. Tilsæt nu mælk og æg.

Bland herefter mel, vanilje og bagepulver i – og pisk, så blandingen er jævn og blank.

Tilsæt din ynglings smag, f.eks kakao, chokolade stykker, banan, frosne bær, vingummi bamser, lakrids, citron eller hvad du kan finde på.

Fordel så dejen i dine cupcake forme, og bag dem midt i oven ved 225 grader (varmluft) i ca. 25 min.

Når de er afkølet, så er det tid til at pynte dem.

 

Lav din egne Lego Ninjago cupcakes



2 thoughts on “Lego Ninjago kage”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *