Sukkerprint, kager, how to.. og krims krams

JORDBÆRMOUSSE

JORDBÆRMOUSSE

JORDBÆRMOUSSE

Vi har pimpet endnu en købekage. Denne gang små mazarintærter, som vi har pyntet med en mousse halvkugle:o)

 

Ingredienser:

450g frosne jordbær

1 tsk vaniljesukker

150g sukker

4 blade husblas

½ liter fløde

 

Læ husblas i blød i rigeligt med koldt vand.

Imens koges de frosne jordbær i en gryde i 10-15 minutter ved svag varme og blend dem, så det bliver en lind masse uden klumper. Tilsæt vanilje og sukker og giv det et opkog, hvorefter det tages af varmen.

Tag husblassen op af vandet og klem vandet ud af det. Kom husblassen direkte i den blendede varme jordbærmasse og rør godt rundt. Stil det derefter på køl.

Når massen er ved at være kølet godt af, uden at den er blevet stiv, så pisker du fløden til det er blødt skum og tilsætter derefter jordbærgrøden af to omgange. Moussen er nu klar til brug. Vi har her valgt at sprøjte den i små halvkugle silikone forme, hvorefter de er kommet på frost.

En halv times tid inden kagerne skal spises har vi taget moussen ud af formen og sat den oven på en lille mazarintærte. De kan selvfølgelig pyntes lige som man lyster.

Rigtig god fornøjelse!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *